Overbygningen
På teologi for voksne tilbyder vi efter de 3 kursusår en “4. årgang” eller et “fortsætterhold” som vi kalder Overbygningen.
Alle, der har fuldført det 3-årige forløb kan fortsætte på Overbygningen, - og det kan de iøvrigt så længe de ønsker.
For at kunne have udbytte af Overbygningen er det gavnligt at have kendskab til og interesse for de teologiske hovedtemaer og lyst til lidt mere fordybelse i særlige emner og tekster inden for teologien. Hvis et sådan kendskab og interesse er til stede, f.eks. svarende til et gennemført kursus på Teologi for voksne, så opfordrer og indbyder vi også andre som ikke har gennemført kurset at tilmelde sig.
For at komme godt i gang med den nye sæson tilbyder vi hvert år i august et velkomst arrangement "Studiestart med festforelæsning". Det er for alle interesserede.
Hvad er et menneske? (Oktober 2025)
Det bibelske menneskesyn, og nutidens menneskesyn, alment og teologisk
Menneskesynet har helt fra begyndelsen og til i dag været et centralt tema i kristen teologi. Spørgsmålet om menneskesynet - altså opfattelsen af hvad et menneske er - er så centralt for teologien og kirken, fordi svaret på dét spørgsmål uundgåeligt rummer et syn på hvem Gud er. Teologien må tale om og kirken aflægge vidnesbyrd om at Guds virkelighed er afgørende for synet på, hvad mennesket er. Og det må ske midt i vor tids mangestemmige kor af biologiske, sociologiske, psykologiske, m.m. syn på, hvad mennesket er.
Det vil vi folde ud på følgende måde: I første modul læser vi og drøfter nogle nøgletekster i Det Gamle Testamente. I andet modul tager vi tilsvarende nøgletekster fra Det Nye Testamente op. Og endelige i tredje modul prøver vi at perspektivere disse nøgletekster i samspil med nutidens brogede og spændingsfyldte diskussion af og bud på, hvad et menneske er.
Det hele i selskab med engagerede og kompetente foredrags– og oplægsholdere
Skabelsen (november 2025)
- det bibelske natursyn, kristendommens natursyn, - før og nu
Når man i kristendommen bruger ordet “skabelse” som et teologisk begreb, så udtrykker det den virkelighedsopfattelse og tro, at alt er blevet til ved og opretholdes af en guddommelig skabermagt, som vi kalder Gud. I Bibelen udfoldes det især i Det Gamle Testamente. Men den gammeltestamentlige skabelsestro er forudsat i Det Nye Testamente, og i visse henseender udfoldet på en særlig møde. Jesus tager eksempelvis troen på Gud som skaber op og fremholder de konsekvenser det har for menneskets indstilling til livet (Matt 6,15-32; 19,4-6). Og ikke mindst bliver skabelsestroen forbundet med Kristustroen: Kristus er Guds evige ord henholdsvis den evige Søn og er “skabelsesmidler” (Joh 1,3; Kol 1,12-20; 1 Kor 8,6; Ef 1,3-14; Hebr 1,1-4).
Dette meget store emne “skabelsen” snævrer vi ind. Vi spørger: hvad det er for et natursyn, der kommer til udtryk i Bibelen og hvilken betydning får det for os i dag, både i samfund, teologi og i kirken.
Det folder sig ud på følgende måde: I første modul læser vi og drøfter nogle nøgletekster i Det Gamle Testamente. I andet modul tager vi tilsvarende nøgletekster fra Det Nye Testamente op. Og endelig i tredje modul prøver vi at perspektivere disse nøgletekster i samspil med det natursyn og skabelsessyn som vi møder i vores egen tid. Vi får igen besøg af dygtige og engagerede fagfolk og formidlere til at føre os ind i dette spændende og særdeles aktuelle emne.
Ansgar og de andre (Marts 2026)
- kristendommens komme til Danmark
Den frankiske benediktinermunk Ansgar kom til Danmark omkring år 826. Han kom for at omvende såvel det danske folk som de øvrige nordiske folk til kristendommen. Og næste år, 2026, markeres 1200-året for Ansgars mission i Norden.
Med udgangspunkt i dette jubilæum skal vil på Overbygningen i foråret 2026 se på det spændende spørgsmål om kristendommens komme til Danmark. Det er forlængst fastslået at kristendommens komme til Danmark ikke er den éngangsforeteelse, som man tidligere var tilbøjelig til at fastsætte med Harald Blåtands dåb og overgang til kristendommen. Der er tale om en broget og ret langstrakt proces og ikke en engangsforeteelse. En proces der går mindst tilbage til Ansgar. Denne fascinerende og langstrakte proces frem mod det officielle trosskifte i Danmark skal vi dykke ned i. Og det vil vi gøre med udgangspunkt i Ansgar, men uden kun at fokusere på ham.
Til det formål vil vi få besøg af gode formidlere og eksperter inden for emnet.
Teologi og skønlitteratur (Maj 2026)
Skønlitteratur og teologi, - hvad har de med hinanden at gøre? Svaret må vist være: nogle gange meget, andre gange næsten intet. Men selv når svaret er “næsten intet”, viser der sig alligevel at være overlapninger, når det gælder eksistentielle, moralske og religiøse erfaringer.
Vi vil denne dag på Overbygningen tage udgangspunktet i nogle danske forfatterskaber som indeholder grundlæggende eksistentielle, moralske og religiøse temaer, og som udtrykker en frugtbar vekselvirkning mellem litteratur og teologi.
Vil vil se på forfattere som Martin A. Hansen, Karen Blixen, Thøger Larsen, m.fl. Og vi vil komme ind på epokegørende teologer og tænkere som Grundtvig, Kierkegaard og Løgstrup, og bevægelser og ismer som naturalisme, kulturradikalisme, tidehverv og skabelsesteologi.
Vi vil berøre emner som spørgsmålet om det meningsfulde liv, om død, håb, kærlighed, lidelse, fremmedgørelse, skyld og tilgivelse.
Til at udfolde det hele vil vi få hjælp af kompetente foredragsholdere og oplægsholdere.