Program for kommende kursusdag
Teologi for voksne. 3. maj 2025
Timeplan:
Kl. 09.00-09.30 - The/kaffe og morgenandagt
Kl. 09.30-11.00 - 1. modul
- 1. årgang: NT Markus, med udblik (Anette Jensen)
- 2. årgang: Dansk kirke- og teologihistorie. Kierkegaard, - og hvad deraf fulgte (Henrik Vestergaard)
- 3. årgang: Tro og tænkning. Religionsteologi (Peter Søgaard)
Kl. 11.15-12.45 - 2. modul
- 1. årgang: GT Afrunding: På vej fra GT til NT (Søren Holst)
- 2. årgang: Praktisk teologi. Spiritualitet (Miriam Florez)
- 3. årgang: Tro og tænkning. Aktuelle teologiske temaer (Henrik Vestergaard)
Kl. 12.45-13.30 - Frokost
Kl. 13.30-15.00 - 3. modul
- 1. årgang: Tro og tænkning. Luther (Charlotte Hansen)
- 2. årgang: NT Paulus (Niels Dalsgaard)
- 3. årgang: Tro og tænkning. Sekulariseringen, kirken og teologien (Hans Raun Iversen)
Kl. 15.00-15.10 - Pause
Kl. 15.10-16.00
Afslutning på semestret og overrækkelse af diplom til 3. årgang!

Timeplan overbygning 3. maj 2025
Sekularisering og kristendom anno 2025, - hvad nyt?
Ordet sekularisering bruger vi om den historiske og sociale proces, hvorunder religion og politik er blevet stadig mere adskilt. Men man har i de seneste par årtier diskuteret, hvor vidtgående denne proces egentlig har været, og at den iøvrigt tager sig vidt forskelligt ud afhængigt af hvor i verden - vest, øst, syd, nord - vi ser hen. Og endelig - og ikke mindst - at det på sin vis nærmest ser ud til at der er sket en “tilbagekomst af religionen” eller at vi i hvert fald har bevæget os ind i en “efter-sekulær” (postsekulær) tidsalder. - Denne spændende, men også svært overskuelige, udvikling vil vi få et billede af, - bistået af særdeles kompetente folk på området.
Medvirkende:
Sanne Thøisen: Pastor emeritus, fhv. timelærer og lektorvikar ved Pastoralseminariet i Aarhus, ekstern lektor ved Kbh og Aarhus Universitet, projektmedarbejder i FUV, m.m.
Christian Gottlieb: Sognepræst i Slagslunde-Ganløse Pastorat og adjungeret professor på afdeling for kirkehistorie i russisk og østeuropæisk kirkehistorie på Københavns Universitet.
Hans Raun Iversen: dr.theol. og og lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Dr.theol.h.c. fra Uppsala Universitet. Har udgivet en lang række bøger om teologi.
Program
Kl. 9.30-11.00
Sanne Thøisen: Sekular, postsekular, - eller hvad?
Modernitet og religion: Engang var det almindelig anerkendt, at religionen efterhånden ville forsvinde i takt med de moderne samfunds udvikling. - Imidlertid trives fundamentalistiske religionsudgaver i værste velgående overalt i verden.
I vores egen postsekulære sammenhæng er det korrekt, at tilknytningen til kirkelige institutioner
er dalende. Men det er ikke ensbetydende med, at menneskers religiøse erfaringer eller længsler er forsvundet. Og det er en udfordring for kristen teologi og kirke. Ved hjælp fra K.E. Løgstrup, H. Rosa og G. Theißen vil vi se lidt nærmere på disse forhold.
Kl. 11.15-12.45
Christian Gottlieb: Er sekularisering et vestligt særtræk?
Foredraget handler om, hvorvidt sekulariseringsbegrebet er relevant i en ikke-vestlig sammenhæng. Dette spørgsmål er især relevant i forhold til østkirken, som selvfølgelig er kristen, men af historiske grunde alligevel ikke deler en mængde af de forudsætninger, som har muliggjort sekulariseringen i vesten. Det skal vi prøve at indkredse nærmere.
Kl. 12.45-13.00 Frokostpause
Kl. 13.30-15.00
Hans Raun Iversen: Sækulariseringens vilkår, - og kirkens og teologiens svar
Sekulariseringen er et vilkår, som har sat sig igennem sammen med individualiseringen gennem de sidste 500 år. Den har sine udfordringer for livet i kirke og samfund, men den er langt fra så bastant en størrelse, som det kunne se ud til for 25 eller 50 år siden. Teologiens svar har i mange år primært været, at kristendommen måtte tilpasse sig sekulariseringen. Den strategi er stort set opgivet dag, hvor kristendommen har fået en langt bredere indpas i kulturen end for blot 10 år siden.
Kl. 15.10-16.00
Afslutning på semestret og overrækkelse af diplom til 3. årgang